“De røde Stalde” ved Kongelundens Rideklub, har ledige bokse.

Staldene ligger ved Kongelundens Rideklub, der råder over 20*60 og 20*40 ridehuse, to udendørs ridebaner samt en rotunde til longering. Der er direkte sti til Kongelundsskoven fem minutter fra stalden, med dejlige ride muligheder og ikke langt til strand. Klubben er en aktiv klub med god mulighed for spring, dressur og undervisning.

Der er opstaldningsplads til 13 heste/ponies fordelt på tre mindre stalde med henholdsvis 5, 5 og 3 bokse – pt. med en god blanding af voksne og børn, som rider spring, dressur og ture i skoven. I den ene stald er der tillige en rytterstue, som kan benyttes af alle bokslejerne.

Lige nu (marts 2021) er der lukket for ny lejere, men du er velkommen til at kontakte os på stalden@kongelunden.net , så vi kan vende tilbage, når vi næste gang kan tage imod ny lejere.

Selvpasning

Stalden fungerer som en selvpasserstald og man er som hesteejer derfor selv ansvarlig for at passe sin hest. Der bliver morgenfodret hver morgen. Aftenfodringen går på turnus. Det er muligt mod betaling i hverdagene at få hjælp til at få sin hest lukket ud.

På stedet råder vi over fire jordfolde og en aflastningsfold. På alle foldene bliver der givet stråfoder i form af havrewrap eller hø. Vi hjælpes hvis muligt med at lukke hinandens heste ind. Det er vigtigt, at ens hest er rolig og håndterbar, da der kan være meget aktivitet om eftermiddagen i klubben og ikke alle opstaldere er trygge ved at trække med andres heste. Vi forsøger i fællesskab at finde gode løsninger for alle i stalden.

Priser og vilkår

Pris heste boks kr. 1.000 og pony boks kr. kr. 850. Vi tager ikke hingste, føl eller plage ind eller heste, der krybbebidder, væver el.lig. i stalden.

Som pensionær skal man være medlem af klubben og betale for ridehuskort svt.t. ca. 300 kr. om måneden. Dette gælder også eventuelle parter på hesten.

Som opstalder har man adgang til opbevaring af udstyr, foder, hø og strøelse. Vi står selv for indkøb af strøelse, hø/wrap og foder – og køber gerne ind sammen.

Staldfællesskabet værdsætter ro, stabilitet og socialt samvær højt. Ca. To gange om året holder vi fælles arbejdsdag og vi forventer at man i det daglige er med til at holde fællesområder, folde og staldene pæne.